Nu Uden NoFollow!

HTML, Trafik, Wordpress Plugins No Comments »

Efter at have læst Lars Bachmann’s indlæg om hans favorit Wordpress Plugins besluttede jeg mig for at installere det DoFollow plugin han anbefalede. Det var noget jeg havde overvejet i et stykke tid, men hans indlæg fik mig til at tage den endelige beslutning.

Hvad Er NoFollow?

Som jeg tidligere har nævnt har dit sites ranking på Google en hel del at gøre med hvor mange links der er på dit site. Da det blev rigtigt populært at blogge var der rigtig mange der fandt ud af at kommentarer var en rigtig god måde at skaffe sig links på. Spam blev rigtigt udbredt. Det er det stadig, men da de fleste blogge bruger NoFollow får man ikke rigtigt så meget ud af det.

NoFollow er noget Google har indført. Det betyder kort fortalt at et link med NoFollow ikke tæller med hos Google. Det har gjort spam noget mindre brugbart, heldigvis.

Hvorfor Fjerner Du Så NoFollow?

Som Lars også er inde på så er midlerne mod spam efterhånden ret gode. Wordpress bliver endda “født” med et anti-spam plugin, Akismet. Desuden modererer jeg mine kommentarer. Forstået på den måde at den første kommentar du skriver bliver kigget efter. Når jeg har set din første kommentar regner jeg med at du er til at stole på. Skulle det mod forventning vise sig ikke at være tilfældet så tager jeg den derfra.

Derudover har jeg end teori om at det vil gøre min blog mere attraktiv og dermed give mig lidt mere trafik. Det er også et rigtigt godt incitament for at få kommentarer. Jeg elsker kommentarer, det viser at folk læser det jeg skriver og det er jo sådan set målet med bloggen.

Så fra nu af vil Google tælle dine kommentar links her på bloggen med. God fornøjelse!

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google
WP Theme & Icons by N.Design Studio | SEO | Silver Cross Jewelry | Online Marketplace | B2B | Blogging | Barter | Entries RSS Comments RSS Log in