Nu Uden NoFollow!

HTML, Trafik, Wordpress Plugins No Comments »

Efter at have læst Lars Bachmann’s indlæg om hans favorit Wordpress Plugins besluttede jeg mig for at installere det DoFollow plugin han anbefalede. Det var noget jeg havde overvejet i et stykke tid, men hans indlæg fik mig til at tage den endelige beslutning.

Hvad Er NoFollow?

Som jeg tidligere har nævnt har dit sites ranking på Google en hel del at gøre med hvor mange links der er på dit site. Da det blev rigtigt populært at blogge var der rigtig mange der fandt ud af at kommentarer var en rigtig god måde at skaffe sig links på. Spam blev rigtigt udbredt. Det er det stadig, men da de fleste blogge bruger NoFollow får man ikke rigtigt så meget ud af det.

NoFollow er noget Google har indført. Det betyder kort fortalt at et link med NoFollow ikke tæller med hos Google. Det har gjort spam noget mindre brugbart, heldigvis.

Hvorfor Fjerner Du Så NoFollow?

Som Lars også er inde på så er midlerne mod spam efterhånden ret gode. Wordpress bliver endda “født” med et anti-spam plugin, Akismet. Desuden modererer jeg mine kommentarer. Forstået på den måde at den første kommentar du skriver bliver kigget efter. Når jeg har set din første kommentar regner jeg med at du er til at stole på. Skulle det mod forventning vise sig ikke at være tilfældet så tager jeg den derfra.

Derudover har jeg end teori om at det vil gøre min blog mere attraktiv og dermed give mig lidt mere trafik. Det er også et rigtigt godt incitament for at få kommentarer. Jeg elsker kommentarer, det viser at folk læser det jeg skriver og det er jo sådan set målet med bloggen.

Så fra nu af vil Google tælle dine kommentar links her på bloggen med. God fornøjelse!

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google

Søgemaskine Optimering

Hjemmeside Anbefalinger, Trafik No Comments »

Når det gælder søgemaskine optimering er jeg langt fra ekspert. Derfor vil jeg også afslutte mit tema om trafik med at anbefale en blog jeg faldt over. Det drejer sig om larsbachmann.dk. Bachmann, skriver om søgemaskine optimering på en meget let forståelig og underholdende måde.

I Mandags bad jeg jer om at komme med nogle forslag til hvad jeg skulle skrive om på bloggen. Der er indtil videre kommet 3 forslag og dem vil jeg kaste mig over i den her uge. Du kan stadig nå at komme med flere forslag.

Grafik Med Gimpen

Det næste jeg vil kaste mig ud i er grafik. Det er et emne jeg har snoet mig lidt uden om fordi det absolut ikke er min stærke side. Desværre har jeg en filosofi der siger at den eneste måde jeg kan blive bedre til det er ved at kaste mig ud i det. Det er i hvert fald det jeg siger til folk når de siger de ikke kan finde ud af et eller andet.

Med den attitude er der jo kun én ting jeg kan gøre: kaste mig ud i det.

Heldigvis findes der masser af tutorials online. Så mon ikke jeg med hjælp fra dem kan få lavet noget smart.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google

Husker Du Dine Meta Tags?

Trafik No Comments »

Meta tags har mistet noget af den betydning de tidligere har haft, men de har stadig en betydning. Det er især title og keyword taggene der er vigtige at huske når du vil søgemaskine optimere. Du bør som et minimum også udfylde description tagget. Det er den tekst du skriver i description tagget der bliver vist under linket til din side i søge resultatet. En god tekst der kan være afgørende for om folk klikker sig ind på din hjemmeside.

Title Tagget

Title tagget bliver ikke kun brugt som overskrift i den blå bjælke i browservinduet. Det er også et meget vigtigt meta tag for søge maskinerne. Sørg for at title tagget hvis det er muligt kun indeholder sidens keywords. Det vil styrke effekten af det i forhold til søge maskinerne.

Udover title tagget er det også vigtigt at huske de andre titler du bruger på siden. Her tænker jeg på h1, h2 og h3 tags. Hvis du kan få dine keywords ind i dem så er det rigtigt godt. Det er nemlig ikke kun dine meta tags som Google og de andre søgemaskiner kigger på. Header tags, links og lister har også stor betydning. Alt indholdet på din hjemmeside har betydning, men disse elementer bliver der lagt lidt mere vægt på.

Keywords

I “gamle dage” brugte søge maskinerne næsten udelukkende keywords tagget til at afgøre hvornår en side skulle vises i søgningerne. Sådan er det ikke mere. Det var selvfølgelig nemmere at optimere siden når man kun skulle tænke på sine meta tags. Desværre var det også alt for nemt at misbruge. Nu er søge maskinerne bygget op på en sådan måde at indholdet også tæller med.

Søge maskinerne elsker originalt indhold og det er efter min mening fremragende. Det betyder at folk ikke for så meget ud af bare at kopiere indhold eller at lade være med at opdatere deres sider. Originalt indhold skal der til!

Husk nu alligevel at udfylde dine meta tags. Det kan sagtens løfte dit site adskillige positioner på søge maskinerne og det synes jeg også er værd at tage med.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google

Eksterne Links

Trafik No Comments »

Noget af det vigtigste du kan føre for at få trafik til din side er at skaffe links til siden. Det kan du gøre ved at skrive kommentarer på andres blog’s, mange forum’er tillader også at du placerer et link i signaturen. Du kan selvfølgelig også udveksle links med andre sider der har et lignende tema.

Du skal være opmærksom på at de fleste blogs bruger “nofollow” tagget i deres kommentar felter. Det betyder at de links ikke bliver talt med af søgemaskinerne, men derfor kan folk jo stadig godt klikke på dem.

Fordele Ved Links

Den første umiddelbare fordel ved at have links rundt omkring på nettet er jo at folk kan klikke på dem og komme hen til dit site. Derudover så er det meget vigtigt i forhold til din placering i søgemaskinerne.

Når søgemaskinerne kravler rundt på nettet og indekserer sider vil de når de ser et link til din side opdage den hurtigere. Dermed vil du hurtigere få indekseret din side på søgemaskinerne. Som jeg kommer ind på om lidt er det nu ikke den eneste fordel.

Tematiske Eksterne Links

Inden vi snakker om nogle af de andre fordele ved at have links til din hjemmeside er der lige noget andet der er vigtigt at vide. Det er ikke helt ligegyldigt hvilke sider der linker til dig eller hvad teksten på dine links er.

Søgemaskinerne vurderer links der er placeret på sider der har relation, tematisk, til din egen højere end links fra sider der handler om noget helt andet. Det skader ikke at have links fra urelaterede sider, der kan jo stadig være folk der klikker på de links, men i forhold til placeringen på søgemaskinerne har det ikke den helt store betydning.

Derudover skal du også sikre dig at link teksten er relevant for din hjemmeside. Et link med teksten “Klik Her” giver ikke særligt meget hverken i forhold til folk der klikker på det eller til søgemaskinernes vurdering af dit link.

Google Pagerank

Google Pagerank er Google’s måde at prioritere hjemmesider på. En side med en høj Pagerank må være en bedre end én med en lav Pagerank. Det er i hvert fald idéen bag det.

En høj Pagerank opnås ved at have mange sider der linker til en. Man kan sige at et link til en anden side er det samme som at stemme på den side i forhold til Pagerank begrebet. Det er så heller ikke alle siders stemmer der tæller lige højt. Hvis du får en side med Pagerank 7 til at linke til dig betyder det mere end et link fra en side med Pagerank 2.

Din Pagerank har betydning for din placering på Google og dermed en betydning for antallet af besøgende på din hjemmeside.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google

Fint design, men hvem ser det?

Trafik No Comments »

I den kommende tid vil jeg på bloggen komme ind på et nyt emne der ikke har så meget med design at gøre. Det kommer til at handle om trafik og hvordan du får folk til at besøge din side. Der er nemlig en masse ting du som web udvikler kan gøre for at forbedre chancerne for at dit site bliver besøgt oftere. Dette indlæg vil være en kort oversigt over nogle af de emner jeg vil komme ind på i den forbindelse.

Meta tags

Det her punkt er egentlig ganske åbenlyst. Du skal sørge for at få udfyldt dine meta tags og du skal sørge for at udfylde dem korrekt. De har ikke så stor betydning i dag som de har haft, men de kan stadig hjælpe dig med at få mere trafik. Det er ikke dem alle sammen der er lige vigtige. Dem du skal sørge for at få udfyldt er title, description og keywords. Især title og keywords bliver brugt af søge maskinerne til at finde relevante sites. Derfor er det vigtigt at tænke over hvad du putter i dem. Description er den tekst der vil blive vist under linket i søge resultaterne og her har du en god mulighed for at gøre reklame for din hjemmeside.

Javascript, Fy!

Søge maskinerne’s “spider’s”, dem der kravler rundt og indekserer sites, er ikke glade for javascript. Derfor springer de alt der ligger inden for script elementer over. Mange web designere er rigtig glade for at bruge javascript bl.a. til menuer. Vi vil kigge på hvordan vi kan lave menuer der er smarte uden at bruge javascript.

Headers og andre html tags

Der bliver også kigget en del på header tags. Det er vigtigt at have h elementer på din side. h1, h2 og h3 tags bliver kigget igennem af søge maskinerne. Husk også title tags og alt tags i andre elementer.

Links

Den allervigtigste faktor er at få andre sites til at linke til dit site. Det er ikke altid nemt, men vi vil kigge lidt på hvordan det kan gøres.

Der er rigtig mange ting vi kan gøre. Ikke alle er lige nemme, men jeg skal prøve at komme rundt om det meste. I morgen vil vi til gengæld kigge lidt på det nye design jeg har rodet med.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google
WP Theme & Icons by N.Design Studio | SEO | Silver Cross Jewelry | Online Marketplace | B2B | Blogging | Barter | Entries RSS Comments RSS Log in