CMSimple Content Management System

Software Anbefalinger No Comments »

I forgårs fortalte jeg om Content Management Systemer. I dag vil jeg gerne anbefale et bestemt CMS til dig der godt kunne tænke sig at finde ud af hvad content management systemer er for en størrelse. Lad mig med det samme gøre det klart at medmindre man er en privat person eller en mindre virksomhed så er CMSimple nok ikke det rigtige valg. Hvis du til gengæld bare er en privat person eller ejer af en mindre virksomhed så er der mange fordele ved CMSimple.

Ingen MySQL Database

Faktisk ingen database overhovedet. CMSimple er bygget sådan at alt indholdet bliver gemt i en enkelt fil. Det er også det der er hovedårsagen til at det ikke er det bedste system at bruge for større virksomheder. Det betyder at du som bruger ikke skal bekymre dig om at installere eller opdatere en database. På den måde sparer du både tid og energi.

Installation af CMSimple Tager ca. 10 Minutter…

og så er der endda tid til en kop kaffe! Ok, det er måske lidt af en overdrivelse, men det er altså utroligt nemt at installere CMSimple.
Som bruger skal du bare uploade filerne til dit webhotel eller din webserver. Derefter er der nogle mapperettigheder der skal ændres, hvilket systemet giver dig besked på hvis der er problemer. Du kan også købe et Libris hæfte om netop CMSimple hvor det hele står beskrevet, men der er selvfølgelig masser af dokumentation på hjemmesiden. Alt i alt bliver det ikke meget nemmere end CMSimple.

Tilpasning af CMSimple Design

Når du har installeret CMSimple er der to designs indbygget som du kan vælge i mellem. På hjemmesiden bliver det selvfølgelig beskrevet hvad der skal til for at lave sit eget, men hvis du ikke har tid eller overskud til at gøre det så er der heldigvis en masse andre der har lavet nogle gratis designs du kan bruge. Som regel forlanger folk bare at du bibeholder et link til deres hjemmeside, hvilket jo er mere end rimeligt.
Du kan via “Support Forum” linket på deres side se hvilke designs du har mulighed for at bruge.

Hvis du har et mindre website eller bare gerne vil prøve hvad et cms er så er CMSimple en rigtig god løsning. Hvis du har brug for noget større, så skal du nok kigge efter noget andet.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google

Content Management Systemer

Software Anbefalinger No Comments »

Hvis du har været på nettet i de sidste par år og har overvejet at få en hjemmeside har du garanteret hørt om content management systemer. I daglig tale cms systemer. Det er hjemmeside systemer der gør det let for en bruger uden den store tekniske erfaring at vedligeholde og opdatere en hjemmeside.

CMS systemer er utroligt populære blandt virksomheder såvel som private. Når de er sat op så er de utroligt lette at vedligeholde. Enhver kan gøre det. Faktisk er det vigtigere at den person der opdaterer hjemmesiden er dygtig til at lave godt indhold end at personen har styr på alt det tekniske.

CMS som forretning

Når de nu er så populære så må det jo være en oplagt idé for en webudvikler på vej frem at lave et cms system og sælge det. Det er der også rigtig mange der har gjort. Så mange at markedet er fuldstændigt mættet. Medmindre du har noget fuldstændigt revolutionerende at tilbyde i dit cms system er det ikke den vej jeg vil anbefale.

Den situation bliver kun forstærket af alle de gratis Open Source CMS systemer der findes. Jeg nævner i flæng CMSimple, Joomla og Mambo. Derudover kan Wordpress, det blogging system jeg bruger her på bloggen, med lidt kreativ tilretning sagtens bruges som et CMS system.

Hvordan kan jeg så tjene på CMS systemer?

Tjah, de store CMS virksomheder tilbyder som regel en pakkeløsning. CMS system, design, service og support. Det er nok lige i overkanten at gå i gang med. Det du kan have lidt større held med at tilbyde er design og opsætning af et open source system. Da systemet er open source kan du ikke tage penge for det, men det arbejde du udfører (design tilretning og opsætning) kan du sagtens tage penge for.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google

Bruger du Firefox?

Software Anbefalinger No Comments »

Firefox er efter min mening den bedste browser på markedet. Hvis du ikke bruger den og altså må svare nej til mit spørgsmål vil jeg kraftigt anbefale at du overvejer om du ikke burde skifte Internet Explorer ud. Vi har ganske enkelt at gøre med en browser der er klart overlegen i forhold til Internet explorer. Hvis du på nogen måde er seriøs omkring design af hjemmesider er Mozilla Firefox et must.

Hjælp til udvikleren

Du får mulighed for at downloade adskillige plugins du hurtigt vil undre dig over at du har kunnet undvære. Firebug og Web Developer Toolbar er to der springer i øjnene. Når du skal til at debugge din html og css (tro mig, den tid kommer!) så vil disse to værktøjer være uundværlige. Derudover har Firefox en indbygget java script konsol til debugging af java script. Det har Internet Explorer ikke!

Folkene hos mozilla, der udvikler Firefox kommer også med regelmæssige opdateringer, som du ikke behøver at gøre andet end at acceptere for at få. Hvis alt det ikke er nok til at overbevise dig så er der heldigvis meget mere.

Et plugin til enhver lejlighed

Bruger du adsense på din hjemmeside? Jamen, mon ikke Adsense Notifier lige er det du har ledt efter? Har du læst en spændende artikel som du bare må dele med dine venner? Så er Email This! helt sikkert lige det du har ledt efter.

Jeg kunne blive ved meget længe, men lad mig bare nøjes med at sige at du kan finde et plugin til stort set hvilket som helst behov du måtte have. Det gør du ikke med Internet Explorer. Har du i øvrigt Excel installeret? Ikke? Nå men så håber jeg ikke du er nødt til at downloade en csv fil gennem Internet Explorer. Det kan du ikke få lov til. Det er heldigvis ikke et problem du vil opleve med Firefox.

Der findes også andre alternativer

Der er ikke kun Firefox og Internet Explorer at vælge imellem. Browser markedet er stort og der er rigtigt mange at vælge i mellem. Udover de to jeg allerede har nævnt er der eksempelvis også Opera. Opera er en rigtig god mulighed, men det er desværre ikke alle hjemmeside designere der husker at teste deres sider i Opera. Det kan du til gengæld være sikker på at de gør i Firefox.

Jeg er ikke i tvivl om hvilken browser jeg ville vælge (det er du nok heller ikke). Min anbefaling er klar, men valget er dit. Skift browser og få en klart bedre oplevelse på nettet.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google

Hvilken HTML editor bruger du?

Software Anbefalinger No Comments »

Når man skal arbejde med hjemmesider er det vigtigt at have en god html editor. Der findes mange programmer der kan bruges til html. Frontpage er Microsofts bud, der er også Dreamweaver og andre store programpakker. Begge programmer kan være udmærkede løsninger, men de er ikke noget for mig.

Jeg bryder mig ikke om programmer der skriver html koden for mig. Et af mine yndlingsprogrammer er det jeg faktisk bruger til at skrive dette indlæg. Det er et program som langt de fleste har adgang til. Det hedder notepad. Notepad er et fortræffeligt værktøj til at udvikle html kode i.

Notepad har et par enkelte mangler der gør at det ikke er optimalt. Det er rarest at have et værktøj der som minimum har det man kalder syntaks highlighting. Syntaks highlighting betyder at html koder bliver vist i en anden farve en den tekst du skriver i din html. Det er rart at have og hjælper utroligt meget til at give overblik over koden.

Der findes mange rigtig gode billige værktøjer på nettet. Mit yndlings værktøj hedder EditPlus og giver også mulighed for direkte ftp adgang til mine domæner på nettet. Jeg ved ikke om EditPlus er så meget bedre end mange af de andre programmer der findes, men det er det program jeg har vænnet mig til at bruge. Det er absolut ikke revolutionerende men det kan lige præcist det jeg ønsker i et html værktøj.

Jeg vil sige at minimumskravet bør være syntaks highlighting, men udover det behøver du faktisk ikke så meget mere i en html editor. For mange funktioner kan efter min mening være et problem. Få et enkelt værktøj og skriv din egen kode, det får du mest ud af i længden.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google

Htmlcol Et Lille Farve Vidunder

Software Anbefalinger No Comments »

Htmlcol er endnu et af de værktøjer jeg bruger flittigt. Der findes et utal af værktøjer der kan give dig html farvekoden på ting du ser på skærmen, htmlcol eller htmlcolor som det jo egentlig hedder er et af dem.

Når jeg bruger lige præcis dette lille værktøj er det nok primært en vanesag. Jeg må dog sige at det er et exceptionelt enkelt program af den type. Det tager ikke mange minutter før man har lært at bruge det. Desuden er der ingen indviklet installationsmanøvre. Man downloader en lille zip fil og pakker den ud. Derefter er man klar til at komme igang.

Htmlcol er et windows program og dur derfor ikke for mac brugere, men frygt ikke Pure Mac er en hjemmeside med adskillige små programmer til Mac brugere. Der er også programmer der kan det samme som hmtlcol.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google
WP Theme & Icons by N.Design Studio | SEO | Silver Cross Jewelry | Online Marketplace | B2B | Blogging | Barter | Entries RSS Comments RSS Log in