Tabel fristelsen

HTML, Kodestil No Comments »

Hvis du vil lave hjemmesider er der to måder at lave dit layout på. Du kan lave det ved hjælp af div tags og css eller du kan bruge tabeller. Hvad der er bedst er lidt af en religions-krig. Hvis du vil overholde standarderne og have en bedre tilgængelighed (accessibility) på din hjemmeside er div/css metoden den korrekte. Det er der ingen der kan argumentere imod. Ok, faktisk kan man godt overholde standarderne når man bruger tabeller, det kommer lidt an på hvilken doctype man bruger og sådan noget.

Udfordringer i CSS design

Jeg bruger helst css design i stedet for tabeller, men det giver nogle udfordringer. Især når jeg gerne vil lave et flydende layout med kolonner der er lige lange. Denne artikel på A List Apart kommer med et ganske godt bud på hvordan det kan gøres, men den giver stadig problemer. Hvad gør man hvis man gerne vil bruge en billedfil som baggrund.

Billedfiler bliver brugt rigtig meget til at skabe grafiske effekter så som gradienter og skygge. Hvis du gerne vil det så kan du ikke bruge den her metode. Det kan du ikke ganske enkelt fordi du ikke kan definere et billede på ramme af din div(eller nogen som helst andre steder for den sags skyld).

Det jeg har gjort på min blog med dens nuværende design er at sætte rammen på den del af siden jeg forventer vil blive længst, men det er ikke en holdbar løsning. På mit næste design kan jeg ikke bruge den løsning, derfor må jeg finde på noget andet.

Jeg har fundet en løsning jeg mener holder. Grundlæggende bruger jeg den metode der er beskrevet i artiklen fra A List Apart, men jeg har droppet rammen på content div’en. Derefter tager jeg mit baggrundsbillede og gentager det vertikalt, men kun i den side af div’en hvor jeg vil have min sidebar. Derefter bruger jeg float til at positionere min sidebar og min content div i de rigtige sider af container div’en. Faktisk en relativt enkel løsning da den endelig dukkede op i mit hoved.

Tabeller er nemme

Det er der ingen vej udenom. Jeg kunne have lavet et lignede layout på få minutter ved hjælp af en tabel. Det ville også have set ganske kønt ud, lige så kønt som mit css layout. Til gengæld ville det se forfærdeligt ud på mobile browsere.
Nogen gange kan man godt blive fristet til at bruge tabeller. Det er jo sådan set heller ikke kriminelt, men efter min mening bør man så vidt det er muligt kun bruge tabeller til det de oprindeligt var tiltænkt. Visning af data.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google
WP Theme & Icons by N.Design Studio | SEO | Silver Cross Jewelry | Online Marketplace | B2B | Blogging | Barter | Entries RSS Comments RSS Log in