Feb 26
I dag handler det om HTML og CSS skabelonerne. I første omgang handler det om at gøre det så enkelt som muligt. Der er ingen grund til gøre det hele mere kompliceret end det er.
Jeg bygger min html uden tabeller og jeg bruger lister til navigation, men nu går jeg vist en smule for hurtigt frem.
Læs resten af dette indlæg »
Share and Enjoy:
These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
Feb 25
Jeg er stadig ikke helt tilfreds med designet på bloggen. Det betyder ikke så meget at den grafiske WOW-effekt ikke er der. Det der er vigtigt for mig er at siden er nem at overskue. Det synes jeg ikke selv den er. Derfor vil jeg fortsat eksperimentere med designet indtil jeg synes den del sidder i skabet.
Den næste uges tid vil jeg tage jer med på turen i den proces jeg gennemgår hver gang jeg laver ændringer i designet.
Læs resten af dette indlæg »
Share and Enjoy:
These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
Feb 17
I forbindelse med et andet projekt jeg er i gang med sidder jeg i aften og arbejder på en HTML formular. Per automatik går jeg i gang med at opbygge den med tabeller. Jeg har adskillige gange på bloggen her kritiseret brugen af tabeller, men alligevel går jeg automatisk i gang med at bruge dem til en formular.
Nu er det sådan at jeg er i mod bruen af tabeller til layout, men det betyder ikke at tabeller ikke har en funktion. Tabeller er et glimrende valg til at vise tabulære data.
Læs resten af dette indlæg »
Share and Enjoy:
These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
Feb 12
Efter at have læst Lars Bachmann’s indlæg om hans favorit Wordpress Plugins besluttede jeg mig for at installere det DoFollow plugin han anbefalede. Det var noget jeg havde overvejet i et stykke tid, men hans indlæg fik mig til at tage den endelige beslutning.
Hvad Er NoFollow?
Som jeg tidligere har nævnt har dit sites ranking på Google en hel del at gøre med hvor mange links der er på dit site. Da det blev rigtigt populært at blogge var der rigtig mange der fandt ud af at kommentarer var en rigtig god måde at skaffe sig links på. Spam blev rigtigt udbredt. Det er det stadig, men da de fleste blogge bruger NoFollow får man ikke rigtigt så meget ud af det.
NoFollow er noget Google har indført. Det betyder kort fortalt at et link med NoFollow ikke tæller med hos Google. Det har gjort spam noget mindre brugbart, heldigvis.
Hvorfor Fjerner Du Så NoFollow?
Som Lars også er inde på så er midlerne mod spam efterhånden ret gode. Wordpress bliver endda “født” med et anti-spam plugin, Akismet. Desuden modererer jeg mine kommentarer. Forstået på den måde at den første kommentar du skriver bliver kigget efter. Når jeg har set din første kommentar regner jeg med at du er til at stole på. Skulle det mod forventning vise sig ikke at være tilfældet så tager jeg den derfra.
Derudover har jeg end teori om at det vil gøre min blog mere attraktiv og dermed give mig lidt mere trafik. Det er også et rigtigt godt incitament for at få kommentarer. Jeg elsker kommentarer, det viser at folk læser det jeg skriver og det er jo sådan set målet med bloggen.
Så fra nu af vil Google tælle dine kommentar links her på bloggen med. God fornøjelse!
Share and Enjoy:
These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
Feb 11
I sidste uge bad jeg jer om at komme med idéer til hvad i godt kunne tænke jer at høre lidt mere om. I den forbindelse bad Jørgen mig om at komme med nogle gode råd især vedrørende HTML. Ser du Jørgen har sin egen blog, Psykologisk Set og jeg går ud fra at det bl.a. er i den forbindelse at han en gang i mellem har behov for at tilpasse HTML. Jørgen arbejder ikke til dagligt med HTML og selv om det går ret godt så kan det engang i mellem gå galt. Derfor bad Jørgen om nogle gode råd til at undgå for mange fejl.
HTML Fejl Kan Ikke Undgås
Sådan er det bare. Lige meget hvor mange år man har arbejdet med HTML så vil det gå galt engang i mellem. For det meste er det nogle banale fejl som man hurtigt kan rette. Dog kan en banal fejl hurtigt gå hen og vise sig næsten umulig at fejlsøge på.
Det er ikke mere end 3-4 uger siden jeg lavede et indlæg hvor jeg havde glemt at afslutte et h3 tag. Det så forfærdeligt ud, men det i sig selv var ikke den store brøler. Den store brøler var at jeg ikke havde kigget på HTML’en før jeg lagde indlægget online. Da jeg samtidigt var på vej ud af døren gik der flere timer før jeg opdagede fejlen. Det er en kikset situation, men igen så lærte jeg en vigtig lektie.
Kig altid på dit HTML i en browser inden du offentliggør det!! Se sagen er at det vidste jeg sådan set godt i forvejen. Ulempen ved at have arbejdet med HTML i så mange år er at jeg i den situation følte mig ret sikker på min HTML. Ironisk nok havde jeg kørt det samme indlæg gennem stavekontrol for at sikre at der ikke var stavefejl
Afslut Altid Dine HTML Tags
Start med at gøre det. Lad være med at skrive noget inden i et tag før du har afsluttet det. På den måde kan du undgå rigtigt mange fejl. Lige så snart du har skrevet <h3> skal du skynde dig at skrive </h3>.
Derudover er det vigtigt at du gør det nemt for dig selv at overskue din HTML kode. Det kan du gøre ved hjælp af indentation. Indentation er bare engelsk for indrykning. Sørg for at dine tags er rykket ind på siden parvist.
<div>
<h3>
Indrykket HTML
</h3>
</div>
Det ser du et lille eksempel på ovenfor.
Altså 3 gode råd der er vigtige at huske.
-
Afslut dine HTML tags med det samme!!
-
Husk indrykning i din HTML for et bedre overblik.
-
Åbn din HTML fil i en browser før du offentliggør det!
Hvis du husker de 3 ting og har nogle gode HTML referencer ved hånden bør det ikke gå helt galt.
Share and Enjoy:
These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.