Søgemaskine Optimering

Hjemmeside Anbefalinger, Trafik No Comments »

Når det gælder søgemaskine optimering er jeg langt fra ekspert. Derfor vil jeg også afslutte mit tema om trafik med at anbefale en blog jeg faldt over. Det drejer sig om larsbachmann.dk. Bachmann, skriver om søgemaskine optimering på en meget let forståelig og underholdende måde.

I Mandags bad jeg jer om at komme med nogle forslag til hvad jeg skulle skrive om på bloggen. Der er indtil videre kommet 3 forslag og dem vil jeg kaste mig over i den her uge. Du kan stadig nå at komme med flere forslag.

Grafik Med Gimpen

Det næste jeg vil kaste mig ud i er grafik. Det er et emne jeg har snoet mig lidt uden om fordi det absolut ikke er min stærke side. Desværre har jeg en filosofi der siger at den eneste måde jeg kan blive bedre til det er ved at kaste mig ud i det. Det er i hvert fald det jeg siger til folk når de siger de ikke kan finde ud af et eller andet.

Med den attitude er der jo kun én ting jeg kan gøre: kaste mig ud i det.

Heldigvis findes der masser af tutorials online. Så mon ikke jeg med hjælp fra dem kan få lavet noget smart.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google

Web10 - Nemt og Billigt

Hjemmeside Anbefalinger No Comments »

Når du engang har lavet dit design skal du have hostet din hjemmeside et eller andet sted. Hvis du ikke har din egen server stående vil du få brug for et webhotel. Det webhotel jeg bruger er Web10. Web10 er et af de billigere webhoteller du kan benytte dig af.

10 domæner på et webhotel. Kr. 11,25 - pr måned.

Web10 kan fås både til php og .NET. Jeg er selv rimelig tilfreds med mit webhotel. Jeg har haft enkelte episoder hvor de pludselig var nede, men de er som regel hurtigt oppe igen. De har ikke live chat support sådan som der efterhånden er mange webhoteller der har, men de svarer som regel ret hurtigt på deres mail support.

Webhotel - Domæne - Email - Hjemmesideprogram. Kun 9 kr. pr. måned

Hvis du ikke har lyst til at bruge en formue på dit webhotel kan jeg varmt anbefale web10.

Få et webhotel til din hjemmeside, som er nemt at bruge, nemt at opgradere og ikke mindst baseret på den nyeste teknologi.
Kun 11,25 kr. pr. måned.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google

Serverside Kode

ASP.NET, Hjemmeside Anbefalinger, JSP, PHP, Serverside No Comments »

Engang var der PHP og ASP. Det var de 2 helt store server side web sprog. I dag er der PHP(jep stadigvæk), ASP.NET og JSP. Faktisk findes der også en del ASP systemer den dag i dag, men det er ved at falde ud til fordel for ASP.NET. Alle har deres fordele og ulemper, mere om det om lidt.

Hvad er serverside kode

Indtil videre har vi kun beskæftiget os med det der foregår på klienten. Klienten vil i praksis sige din browser på din maskine. Det kan vi komme rigtigt langt med, men det har selvfølgelig nogle begrænsninger.

Vi kan ikke rigtigt lave login til siden. Det udelukker også at vi kan lade læserne komme med feedback som kan ses på siden. Faktisk er mulighederne for at gemme noget som helst ret begrænsede. Så begrænsede at de er ikke eksisterende.

Der er dog en undtagelse. Cookies. Med cookies kan det lade sig gøre at gemme bruger indstil-linger. De muligheder er selvfølgelig begrænset indenfor hvad der kan lade sig gøre med en cookie.

Med serverside kode kan vi komme udenom de problemer. Serverside kode er nemlig som navnet antyder kode der kører på serveren. Det betyder at vi kan skrive filer til serveren, op-datere databaser og meget andet.

Det store spørgsmål er så hvilken type serverside kode der er bedst. Når alt kommer til alt er det jo et spørgsmål om smag og selvfølgelig også et spørgsmål om hvor mange penge du vil putte i det.

PHP

PHP’s popularitet har meget at gøre med at det er nemt at komme i gang med og billigt. De fleste webhoteller understøtter PHP, der findes endda flere der kun understøtter PHP.

Det er også rimeligt nemt at komme i gang med. Der findes flere billige bøger og hæfter der kan hjælpe dig godt i gang. Selvom det nok kan anbefales er det faktisk heller ikke nødvendigt at downloade eller investere penge i et udviklingsværktøj. Du vil sagtens kunne udvikle din PHP i notepad, men som sagt er det en klar fordel at have et udviklingsværktøj.

JSP

Du har måske hørt om programmeringssproget Java. JSP er Java på nettet. Det er et objekt-orienteret sprog, hvilket betyder at det har alle de fordele der er ved den objektorienterede tankegang. I lighed med PHP er det ikke nødvendigt at investere penge i licenser og udvik-lingsværktøjer.

JSP vil også være en stor mundfuld at gå i gang med hvis du ikke har programmeret før.

ASP.NET

Microsoft vil naturligvis også være med på nettet. Derfor opfandt de først ASP og siden ASP.NET. Du har tidligere på bloggen sandsynligvis lagt mærke til at jeg i tide og utide brokker mig over Microsoft Internet Explorer. Derfor kan jeg ikke fortænke dig i at tro at jeg også vil være noget, skal vi sige, skeptisk over for ASP.NET.

Det er jeg faktisk ikke. Personligt elsker jeg ASP.NET. Rent faktisk er det den teknologi jeg helst vil udvikle i. Nu tænker du jo sikkert at jeg bruger Wordpress til bloggen her og Word-press er jo ikke ASP.NET, men PHP. Det har du ret i, men at lave mit eget blogging system er en opgave jeg simpelthen ikke kan overskue…lige nu.

Nå men, som udgangspunkt har ASP.NET den ulempe at det kræver nogle licenser hvis du selv vil hoste det. Heldigvis er der rigtigt mange webhoteller der understøtter det, så det er ikke det store problem.

For at udvikle ASP.NET skal du bruge en udgave af Visual Studio. Det er Microsofts udviklings-værktøj. Heldigvis har de udgivet en gratis version der hedder Visual Studio Express.

Ligesom med JSP vil jeg ikke anbefale at en begynder kaster sig over ASP.NET. Det er nemlig ikke mindre kompliceret.

Min anbefaling

Som begynder vil jeg anbefale dig at kaste dig over PHP. Det er helt klart det nemmeste at komme i gang med. Hvis du har en vis erfaring kan jeg ikke lade være med at anbefale ASP.NET. Selv i den situation er PHP heller ikke en dårlig løsning.

faktisk har kan du på webhostpriser nemt finde ud af hvilke webhoteller der understøtter den teknologi du gerne vil bruge. Sjovt nok kan jeg se at der faktisk er næsten lige mange der understøtter JSP og ASP.NET.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google

Køb web design bøger på nettet

Bog Anbefalinger, Hjemmeside Anbefalinger No Comments »

Når du arbejder med web design vil der uvægerligt komme tidspunkter hvor du får brug for nogle bøger til at slå ting op i. Somme tider, i mit tilfælde ret ofte, vil du få lyst til at lære noget helt nyt. Igen er bøger et rigtigt godt udgangspunkt. Der er bare to store problemer. IT bøger er tit ret dyre, desuden vil du opleve at de færreste boghandler har et særligt stort udvalg af bøger. Derfor vil jeg anbefale dig at overveje at købe dine IT bøger på nettet. Ingen boghandel på nettet er større end amazon og min erfaring med dem er ret god.

Deres udvalg dækker stort set alt hvad der er blevet udgivet og hvis en bog ikke bliver trykt mere er der ofte en mulighed for at købe bogen brugt. Jeg har købt adskillige bøger om web design gennem amazon og har altid være tilfreds med deres service. Det eneste problem er at det godt kan tage noget tid inden du har bogen i hænderne. Ofte kan det tage op til en måned, men så har du heller ikke udnyttet muligheden for at fremskynde transporten ved at betale ekstra. Hvis du kan leve med det så er amazon et ganske udmærket sted at handle.

Hvis du gerne vil give andre muligheden for at stifte bekendtskab med denne boghandel på nettet har du mulighed for at købe et gavekort. Amazon kalder det et gift card, hvilket jo er en udmærket oversættelse. Jeg har indsat et par link bannere der fører direkte til muligheden for at købe gavekort. Her op til jul kan det jo være en ganske god løsning til dem der har alt, eller bare ikke kan bestemme sig for hvad de vil have.

Hvad enten du vil have en bog om web design eller om et hvilket som helst andet emne kan du købe det over nettet via amazon. God fornøjelse!

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google

Kode Referencer

Bog Anbefalinger, Hjemmeside Anbefalinger No Comments »

Når du skal arbejde med hjemmeside design vil du få brug for at rode med koden på et eller andet tidspunkt. Det er stort set umuligt at undgå og det er heller ikke så farligt som du måske tror. Du skal huske på at det værste der kan ske er at du skal lave det hele om. Det kan være frygteligt irriterende, men som regel er det dog ikke nødvendigt at gå så drastisk til værks.

Online Referencer

Som overskriften prøver at sige så handler det om at have nogle gode kode referencer. Nogle steder hvor man kan slå koden op. Den efter min mening absolut bedste online kode reference er www.w3schools.com, men hvis du er mere tryk ved en dansk reference så er www.html.dk også et ganske udemærket sted at kigge.

Træ Kilder

Når jeg siger træ kilder er det fordi jeg prøver at være lidt kæk. Det jeg mener er selvfølgelig bøger. Min interesse for programmering startede for mange så siden mens jeg gik på seminariet. Jeg havde besluttet mig for at lave en hjemmeside til et projekt i mit Engelsk liniefag. Den bog jeg investerede i og som startede det hele var såmen HTML for Dummies. Det er efterhånden en gammel sag og der er sket rigtigt meget med html siden da, men jeg bruger den stadig jævnligt. Det er nemlig sådan at selv om der er sket en del, så er de grundlæggende ting stadig de samme.

Jeg vil anbefale at du får én god reference til HTML og én til CSS. På et tidspunkt vil du sikkert også gerne begynde at kigge med javascript, men hvis du starter fra bunden vil jeg anbefale at starte med HTML og CSS.

Du behøver ikke at starte med store digre værker. Libris har udgivet hæfter om både HTML og CSS og de er faktisk ganske udemærkede at starte med.

Det er nok bedst hvis du kombinerer dine hæfter eller bøger med nogle online guides. Dem kan du finde på www.html.dk. Derefter er det bare at kaste sig ud i. Husk, det værste der kan ske er at du skal prøve igen.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google
WP Theme & Icons by N.Design Studio | SEO | Silver Cross Jewelry | Online Marketplace | B2B | Blogging | Barter | Entries RSS Comments RSS Log in