Design på én uge!

Brugervenlighed, CSS, DHTML, HTML, Javascript, PHP, Praktiske projekter, Teknisk Teori, XHTML Add comments

Jeg er stadig ikke helt tilfreds med designet på bloggen. Det betyder ikke så meget at den grafiske WOW-effekt ikke er der. Det der er vigtigt for mig er at siden er nem at overskue. Det synes jeg ikke selv den er. Derfor vil jeg fortsat eksperimentere med designet indtil jeg synes den del sidder i skabet.

Den næste uges tid vil jeg tage jer med på turen i den proces jeg gennemgår hver gang jeg laver ændringer i designet.

I morgen skal vi kigge lidt på de grundlæggende HTML og CSS skabeloner jeg laver. Det er dem jeg bruger som udgangspunktet i mine designs. Jeg sørger altid for at gemme dem da de er rigtigt gode at tage udgangspunkt i senere hen.

Onsdag kommer det til at handle om skrifttyper og farver. Som jeg tidligere har været inde på spiller de to elementer en ikke uvæsentlig rolle i designet af siden.

Torsdag kommer til at handle om de grafiske elementer der skal bruges på siden. Formålet med grafikken skal efter min mening altid være at styrke overskueligheden og budskabet på siden. Der skal med andre ord ikke laves en masse flashy grafik bare fordi det ser lækkert ud. Det må selvfølgelig gerne se lækkert ud, men det må ikke forstyrre.

Fredag er det tid til at implementere designet i wordpress og nok også i CMSimple, men det er en helt anden sag. Det giver altid nogle uventede udfordringer, men det er også i den fase vi kan se om designet virker efter hensigten. Jeg arbejder med min wordpress installation lokalt på min egen maskine.
Det giver jeg selvfølgelig en hurtig vejledning i hvordan du selv kan gøre.

Lørdag er det tid til den første evaluering. Hvordan ser det ud? Er det overskueligt? Jeg vil sandsynligvis allerede der se flere ting, der efter min mening ikke fungerer oprimalt og selvfølgelig rette dem.

Søndag vil jeg sætte første version af det nye design i drift. Det vil sige at det vil være det nye design du kommer til at se på siden.

Er processen færdig med det?

Svaret er nej! Der bør altid være en evalueringsperiode. Brugerinput er vigtige, derfor ser jeg altid gerne at læseren, altså dig, kommer med input omkring designet. Om det så er positivt eller negativt er mindre vigtigt, så længe det er konstruktivt.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • bodytext
  • Bumpzee
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Furl
  • Mixx
  • NewsVine
  • Reddit
  • StumbleUpon
  • YahooMyWeb
  • Google
Leave a Reply

WP Theme & Icons by N.Design Studio | SEO | Silver Cross Jewelry | Online Marketplace | B2B | Blogging | Barter | Entries RSS Comments RSS Log in